Sms-lån – hurtige penge på den dyre måde

Sms-lån er hurtige penge på kontoen. Du kan låne op til 10.000 kroner, der skal betales tilbage inden for 30 dage med en høj rente. Som noget helt særligt for denne lånetype, er der flere låneudbydere, der tilbyder dig et gratis lån – ikke bare første gang, men hver eneste gang du låner, hvis du betaler hurtigt tilbage.

Sms-lån er en særlig form for kviklån, hvor mobiltelefonen tidligere spillede hovedrollen. I dag kan du stadig aktivere lånet med en aktiveringskode over mobilen hos nogle udbydere af sms-lån, men flere og flere låneudbydere er gået over til at bruge NemID i stedet, da det er en meget sikrere identifikation af lånetageren.

LåneudbyderBeløbLavest ÅOPAlderSvartidAnsøg her
Vivus-logo10.000 kr730.1 %201 minAnsøg-her
Leasy-minilaan-logo10.000 kr15.89 %2015 minAnsøg-her
Turbolaan-logo10.000 kr759.79 %201 minAnsøg-her

Hvad er sms-lån?

Hvad er sms lån
Det der i stedet er det særlige kendetegn ved sms-lån i dag, er den måde lånet forløber på og størrelsen på renter og gebyrer. I modsætning til andre lånetyper, der betales tilbage i afdrag over flere måneder, skal hele lånebeløbet nemlig betales tilbage på en gang inden for 30 dage, efter lånet er blevet optaget. Det vil sige at hvis du låner 3.000 kroner d. 15. i den ene måned, skal du have tilbagebetalt de 3.000 kroner + påløbne renter og gebyrer inden den 15. i næste måned.

I dag kan du maksimalt låne 10.000 kroner på denne måde – og det er mange penge, at skulle betale tilbage på en gang inden for en måned! Samtidig er oprettelsesgebyret og renterne på lånet meget høje. Tager vi lånet på 3.000 kroner fra før, skal du betale omkring 3.600 kroner tilbage!

Et andet særpræg ved sms-lånene er, at størrelsen på det beløb du kan låne, oftest stiger for hver gang du låner. Hos de fleste kan du kun låne et mindre beløb første gang. Når du har betalt det lån tilbage, kan du låne mere næste gang. Sådan fortsætter det, til du får mulighed for at låne op til maksimumsbeløbet efter at du har afviklet en tre-fire lån.

For du kan ikke optage nye sms-lån hos den samme udbyder, før du har betalt det gamle lån tilbage. Det sikrer dem imod de værste Luksusfælde-kandidater og imod at deres kunder kan foretage sig noget ulovligt – for det er faktisk ulovligt at optage nye lån til at betale gamle lån med!

Gratis sms-lån

Faktisk er det dog noget helt andet, sms-lån nok er mest kendt for, nemlig de såkaldte gratis sms-lån. Gratis betyder her, at du slipper for at betale renter og gebyrer på lånet, når du betaler det tilbage. Så låner du de 3.000 kroner fra før, skal du kun betale 3.000 kroner tilbage!

Gratis lån bruges som en vigtig del af markedsføringen af sms-lån hos nogle udbydere. Hos låneudbyderen Vivus.dk kan du således låne op til 4.000 kroner gratis første gang, du låner hos dem, mens Trustbuddy.dk går endnu videre og tilbyder dig alle lån gratis hver gang, bare du betaler lånet tilbage inden for 14 dage. Det gør Trustbuddy til din gode ven, hvis du mangler penge sidst på måneden og ved, du kan betale tilbage til den første. Hvorfor det er et skråplan at komme ud på, vender vi tilbage lidt senere i artiklen.

Læs mere om Lån penge online

Få et overblik over de billigeste sms-lån

Udover Vivus og Trustbuddy, der nok er de mest kendte sms-låneudbydere på grund af deres intensive markedsføring, findes der en lang række andre mindre kendte udbydere, der ikke har været så aktive i deres markedsføring. Her foregår låneoptagelsen på samme måde og efter samme vilkår, men de lokker ikke med gratis lån. Ligesom med andre lånetyper, varierer størrelsen på renter og gebyrer også en del, så det kan godt betale sig at prøve andre end de kendte låneudbydere på området, hvis du er på jagt efter et sms-lån.

Vi du have et samlet overblik over udbydere af sms-lån herhjemme, har vi samlet en oversigt her på siden, hvor du kan se nogle af de vigtigste oplysninger om hver udbyder. Listen er ikke komplet, for der kommer hele tiden nye aktører til.

Hvordan optager jeg et sms-lån?

Som sagt spillede mobiltelefonen tidligere en vigtig rolle i optagelsen af sms-lån, fordi låneudbyderen fremsendte en særlig aktiveringskode, du kunne acceptere lånet med, hvis du blev godkendt til lånet. I dag bruger de fleste udbydere af sms-lån NemID til at underskrive lånet med, fordi det er en meget sikrere identifikation af lånetagere end en kode, der er sendt fra en – måske stjålet – mobiltelefon.

Proceduren for sms-lån er i dag stort set den samme, som den er for alle andre mini- og forbrugslån, du kan tage på nettet:

1. Gå ind på låneudbyderens hjemmeside, udfyld ansøgningen og indsend den.

2. Bliver du godkendt, fremsendes lånekontrakten, som du underskriver med NemID.

3. Pengene er på kontoen i løbet af samme eller næste bankdag.

Selve låneansøgningen og godkendelsen til lånet sker oftest i løbet af få minutter og i mange tilfælde kan du have pengene på kontoen allerede inden for en til to timer efter du har indsendt ansøgningen.

Sms-lån til det du lige står og mangler

Det betyder, at du hurtigt kan få finansieret det, du lige står og mangler med et sms-lån – eller kan få fyldt penge på kontoen sidst på måneden, hurtigere end du kan overtale en god ven eller et familiemedlem til at låne dig penge.

Så med et sms-lån er der ikke langt fra tanke til handling og det er netop en af de store risici ved denne lånetype. Det bliver alt for nemt lige at låne til et eller andet, du er faldet over ved et tilfælde og som det pludselig er alt om at eje. Så tænk dig lige om en ekstra gang, før du optager et sms-lån og svar dig selv ærligt på, om du nu også har luft nok i økonomien i næste måned, til at du kan betale lånet tilbage til tiden.

Hvem kan optage sms-lån?

For at kunne optage et sms-lån skal du som minimum:

  • Være 20 år og myndig.
  • Være dansk statsborger med dansk folkeregisteradresse og CPR-nummer.
  • Have et gyldigt NemID, samt en aktiv mailadresse, dansk telefonnummer og dansk bankkonto.
  • Ikke være registreret i Experian (RKI) eller Kreditor Registeret.
Reglerne varierer en lille smule fra udbyder til udbyder. Hos nogle udbydere skal du f.eks. være 23 år eller derover, før du kan låne og enkelte kræver også, at du ikke er på overførselsindkomst.

Opfylder du ovenstående krav, er der en stor chance for, at du kan blive godkendt til et sms-lån hos de fleste udbydere.

Hvad nu, hvis jeg ikke kan betale mit sms-lån til tiden?

Kan ikke betale mit sms lån til tiden
Med så kort betalingsfrist som der gælder for sms-lån, kan der være en stor risiko for, at du ikke kan skaffe penge nok til at betale hele lånet tilbage på en gang. Sværest er det, hvis du har valgt at optage et af de lån, der er gratis, hvis du betaler inden for 14 dage. Problemet er, at du skal betale hele lånebeløbet tilbage på en gang. Du kan ikke afdrage det, sådan som man kan med andre lån.

Så kan du ikke skaffe hele lånebeløbet inden tilbagebetalingsfristen, er din eneste mulighed at forlænge lånets løbetid. Det gør du ved at betale et forlængelsesgebyr. Forlængelsesgebyret skal betales med det samme og størrelsen på gebyret afhænger af, hvor lang tid du vil forlænge løbetiden med. Samtidig skal du nu også betale renter for den periode, du forlænger lånet med, så beløbet du nu skal finde, for at kunne afvikle dit sms-lån, stiger yderligere.

Hos de fleste udbydere af sms-lån kan du udsætte tilbagebetalingstidspunktet flere gange i træk. Det koster et nyt forlængelsesgebyr hver gang, ligesom der påløber yderligere renter på lånet, hver gang du forlænger løbetiden. Så låner du f.eks. 500 kroner og bliver ved med at forlænge tilbagebetalingsfristen i f.eks. et år, ender du nemt med at skulle betale næsten 2.000 kroner tilbage inkl. forlængelsesgebyrerne.

Men for at du ikke skal ende i en evig gældsspiral, tilbyder flere af sms-låneudbyderne mulighed for, at du kan afdrage gælden i stedet – men oftest først efter du har forlænget lånets løbetid flere gange. Vilkårene for denne afdragsordning er meget forskellig fra udbyder til udbyder. Hos nogle kan du kun få lov at afdrage over maksimalt tre måneder, mens andre tilbyder en længere periode mod at få fremsendt dokumentation for, at du har en fast indkomst over et vist beløb.

Sms-lån med afdrag

Det er også muligt at optage sms-lån, der kan tilbagebetales som afdrag. Her har du mulighed for at kunne låne op til 20.000 kroner og betale tilbage i op til 12 måneder. Men renten og gebyrerne er her lige så høje som på almindelige sms-lån, så låner du 20.000, ender du samlet set med at skulle betale næsten 32.000 tilbage! I stedet er det billigere at tage et minilån og afdrage det over 1 til 2 år i stedet.

Kan jeg låne trods RKI?

Er du først havnet i RKI eller Kreditor Registeret, er det svært at finde lånemuligheder – også med sms-lån. Der verserer ganske vist flere historier om, at folk der er registreret som dårlige betalere, har fået tildelt netop sms-lån allligevel. Det er muligt, at det har forekommet tidligere, men i dag er låneudbyderne meget grundigere og har fået meget nemmere og hurtigere adgang til at tjekke, om du er optaget i et af registrene over dårlige betalere.

Så du skal ikke sætte næsen op efter at kunne tage et sms-lån, selv om du står i RKI eller Debitor Registeret. Du kan prøve, men vi tvivler på, at du bliver godkendt. I stedet kan du prøve at undersøge, om du kan finde ud af, hvad du står registreret for og om det er muligt at få lavet en afdragsordning med vedkommende, så du kan blive slettet i registeret.

Er du optaget i RKI, behøver du faktisk ikke en gang kontakte dem. Du går bare ind på www.dininfo.dk og logger ind med dit NemID, så kan du se hvad din status er og hvem der har registreret dig hos RKI.

Hvordan finder du det billigste sms-lån

Lige som med andre lån, er udbyderne af sms-lån forpligtet til at oplyse de årlige omkostninger i procent på det lån, de udbyder. Det kaldes for ÅOP og er en form for kilopris på lånet, der angiver, hvor stor en procentdel af det beløb, du betaler tilbage på dit lån over et år, der går til renter og gebyrer.

Så vil du finde det billigste sms-lån, skal du med andre ord gå efter den låneudbyder, der har den laveste ÅOP-procent på deres lån. Men i forhold til andre former for kvik- og minilån er ÅOP’en på sms-lån tårnhøj. Det skyldes naturligvis lånets korte løbetid.

Procentsatser på over 1000 % er ikke ualmindelige og jo mindre beløb, du låner, jo værre bliver det, fordi stiftelsesgebyret udgør en stor procentdel af det, du skal betale tilbage, især ved de helt små lånebeløb. Låner du f.eks. 500 kroner, lander ÅOP’en på den anden side af de 5000 %.

Husk i øvrigt at det kun giver mening at sammenligne ÅOP på sms-lån med samme lånebeløb.

Læs også det med småt, når du optager et sms-lån

Men selvom du har fundet den udbyder af sms-lån, der har den laveste ÅOP – hvor tårnhøj den end måtte være – er det ikke nok. For lige med sms-lån er det endnu vigtigere at læse det med småt og især undersøge, hvad de faktiske omkostninger er, hvis du bliver nødt til at få henstand på tilbagebetalingen af lånet.

Her spiller forlængelsesgebyret en stor rolle, især ved de mindre lånebeløb. Her svarer forlængelsesgebyret nemlig tit til omkring 20 % af lånebeløbet og skal du betale det en to-tre gange, inden du har skrabet penge nok til at betale lånet tilbage inklusive de påløbne renter, bliver det en meget stor post.

Samtidig fremgår forlængelsesgebyret ikke af låneudbyderens ÅOP, fordi det jo ikke indgår i et normalt låneforløb. Det er først, hvis du har brug for henstand, det kommer til i spil. Det samme gælder rykker- og andre restancegebyrer, hvis størrelse dog er lovmæssigt bestemt.

Så du er nødt til at læse lånevilkårene igennem, før du kan træffe det rigtige valg. Selvom du ikke forventer, at det bliver et problem at overholde tilbagebetalingsfristen, er det en rigtig god ide at vide, hvad du går ind til, hvis der nu sker noget uforudset.

Lån flere steder og sammenlign lånekontrakterne

Desværre er det ikke altid nok at læse lånevilkårene på udbydernes hjemmesider. For det er ikke altid de vilkår, du kan læse her, er opdateret med de seneste ændringer eller har alle detaljer med.

Derfor er det en god ide rent faktisk at ansøge om lånet hos flere låneudbydere på en gang og så sammenligne lånekontrakterne fra de udbydere, du bliver godkendt til at låne hos. For bliver du godkendt, fremsender de lånekontrakten til underskrift og før du har skrevet den under, sker der ikke mere.

Du kommer ikke til at hæfte for et lån, du ikke har skrevet under på, af den simple grund at du først får pengene udbetalt, når låneudbyderne har modtaget din underskrift på lånekontrakten via NemID – eller med aktiveringskoden via sms, hvis låneudbyderen stadig anvender denne metode til accept af lånet.

Så du kan trygt sammenligne lånekontrakterne i ro og mag, inden du bestemmer dig. Vælg den udbyder, der har det laveste forlængelsesgebyr og øvrige gebyrer – og det er ikke altid den, der har den laveste ÅOP.

Pas på når du tager et sms lån

Pas på når du tager et sms lån
Som vi allerede har været inde på, så er faren ved sms-lån, at de er alt for nemme at optage og at du har pengene så hurtigt på kontoen, at begejstringen for det store fladskærms-tv eller den nye mobiltelefon, du har fundet på tilbud, ikke har nået at fortage sig. Derved kan du nemt komme til at finansiere køb, der måske ikke var så velovervejede alligevel.

Samtidig er de mange tilbud om gratis lån, der synes at være den mest almindelige måde at markedsføre sms-lån på, med til at gøre det ”risikofrit”, at optage lånet. Men hvad der synes risikofrit, da du optog det, bliver pludseligt til et tveægget sværd, den dag du skal betale pengene tilbage og ikke har dem. Så starter der et sandt gebyrcirkus og renterne begynder at tikke så hurtigt, at hele arrangementet minder mere om dummebøder end ansvarlig bankvirksomhed.

Mange falder for fristelsen til at bruge sms-lån frem for at spørge venner og familie om hjælp, når kassen er tom sidst på måneden. Det er ikke nær så svært eller nær så flovt. Selv om du vælger en udbyder, der tilbyder at låne dig pengene gratis – altså uden renter og gebyrer – i op til 14 dage, så er du kommet ud på et skråplan. Det lån du optager sidst på måneden, æder jo af den luft du har i budgettet i næste måned, hvor lånet skal betales tilbage.

Derfor er risikoen stor for, at du kommer til at skulle låne lidt mere sidst på næste måned for at få dækket den manglende luft ind – og til sidst ender du med, at skulle låne så meget, at du ikke kan klare tilbagebetalingen inden for de gratis 14 dage, f.eks. fordi du er nødt til at betale en uforudset udgift. Så er du fanget i fælden og den venlige låneudbyder bliver pludselig det mareridt, der holder dig vågen om natten.

Men brugt med omtanke og kun i absolutte nødstilfælde, kan sms-lån sagtens være din redning i en svær eller presserende situation, hvis f.eks. bilen går i stykker og værkstedregningen er høj eller fryseren bryder sammen.

Vi bliver glade hvis du skriver til os

      Skriv en besked