Er du også helt vild med de populære shamballa armbånd? I løbet af de seneste par år er det blevet mere og mere populært at bære shamballa armbånd omkring håndleddene. Armbåndene er så populære, at selv kendte mennesker så som Jay-Z, Kronprinsesse Mary og Mary-Kate Olsen bærer dem. Armbåndene er smukke og unikke, og så fås de i mange forskellige udgaver, så der er noget for enhver smag.
Shamballa armbåndene består af perler eller sten, som ud over at pynte også har en beroligende effekt. Armbåndene er knyttet i læder, bomuld eller et andet materiale, som giver et afslappet, men elegant look.
At sidde og pille lidt ved stenene eller perlerne kan desuden være med til at give en stor, indre ro. Derfor har armbåndene to virkninger, og du får både et pænt smykke og noget, der kan få dig til at tage en rolig pause i en travl hverdag.
Sådan laver du dit eget shamballa armbånd
Kan du lave dit eget shamballa armbånd? Det spørgsmål er der mange, der har stillet sig selv, og svaret er ja – det kan du sagtens. Det kræver blot at du har noget snor til at knytte med og nogle sten eller perler med hul i, som du kan lide. Begge ting kan fås i hobbybutikker, så det er slet ikke svært at skaffe.
Fordelen ved selv at lave sit armbånd er, at du kan designe det, præcis som du vil. Der er desuden ingen andre, der vil have et magen til dit, da det er helt unikt. At være kreativ og skabe sine egne smykker er også en hyggelig ting at lave, og du kan f.eks. gøre det sammen med dine veninder.
Når du har købt snor og perler, er det bare at komme i gang. At lave shamballa armbånd kan sammenlignes med at lære at strikke eller hækle. Det er meget simpelt, lige så snart du har luret teknikken. Du kan finde mange guides til, hvordan du laver armbåndet på YouTube, så det er bare med at komme i gang.
Shamballa til mænd og kvinder
Faktisk blev shamballa armbåndene oprindeligt lavet til mænd. Men fordi de hurtigt blev populære, begyndte man også at lave udgaver til kvinder. Armbåndene til kvinder er mere feminine, og stenene er ofte funklende og i mange forskellige farver.
I dag går både mænd og kvinder med armbåndene. Så hvis du har en kæreste eller en god ven, vil det være en ideel gave at lave et armbånd til ham.
Hvis du ikke har mod på at lave dit eget armbånd, eller blot mangler inspiration til udseendet, kan du se et stort udvalg af shamballa armbånd på forskellige webshops.
Derfor hedder det shamballa
Shamballa er oprindeligt et mytisk kongerige, som er kendt fra gamle, buddhistiske skrifter. I dag bliver Shamballa dog associeret med et sted, hvor der hersker fred og ro og masser af harmoni. Derfor hedder det et shamballa armbånd, da det giver ham eller hende, der bærer det, en dejlig ro i sjælen. Armbåndet anses derfor af mange som en slags personlig amulet, som giver positiv energi og god balance, når man bærer det om håndleddet.
Du behøver naturligvis ikke at tro på, at shamballa armbåndet tilfører noget ekstra til livet for at have det på. Om du bærer det, fordi det er smukt, eller fordi det skal give dig ekstra styrke gør ingen forskel.
Armbåndet kan kombineres med meget forskelligt outfit og stilarter, og om du har en klassisk stil, en afslappet stil eller en super fashionabel stil, så vil et shamballa armbånd med sikkerhed klæde dig.